Gør dit hus vinterklar, inden du rejser på ferie

Er dit hus klar til vinteren, mens du rejser sydpå?

Der er ikke noget værre end at komme hjem til en vinterskade, der er sket på dit hus, mens du var draget sydpå. Du bør derfor overveje om dit hus er klart til at modstå vinteren i hele perioden, du er væk. Ligesom du bør skifte fra sommerdæk til vinterdæk, bør du også tage nogle forholdsregler for at undgå skader på dit hus om vinteren.

Undgå kedelige overraskelser ved hjemkomst

Mange skader opstår, fordi folk glemmer at gøre huset vinterklart. Ved at tage ansvar nu før det er for sent, kan du undgå skader. Her er seks tips til at undgå ubehagelige overraskelser mens du er væk om vinteren.

1. Sæt termostaten på lav varme

Husk at sætte termostaten på lav varme, mens du er væk for at undgå frostskader. I den forbindelse bør du også sørge for at dine radiatorer bliver professionelt serviceret regelmæssigt. Et rutinemæssigt tjek og opfølgende vedligehold hvert efterår hjælper med at sikre, at dine radiatorer fungerer korrekt og effektivt gennem hele vinteren. Hvis du har en ældre termostat, bør du overveje at udskifte den med en digital og programmerbar én af slagsen. Sådan kan du spare penge på opvarmning, mens du er ude af huset.

2. Tjek for lækage

Tjek alle vinduer og døre for lækager, inden du tager af sted. For at forhindre varmetab og fugtskader bør du sørge for at dine vinduer og døre er ordentligt forseglede. Kontroller for gennemtræk rundt omkring vinduer og dørkarme og udskift dem hvis nødvendigt.

3. Tøm dine tagrender

Rengør dine tagrender. Det er vigtigt, at dine tagrender er fri for snavs såsom blade, jord og pinde. Fyldte tagrender forhindrer dræning af taget efter regn og smeltet sne, hvilket kan lede til unødige fugtskader.

4. Foretag et tagtjek

Tjek taget. Når du alligevel er oppe og rense dine tagrender, kan du i samme anledning også kontrollere dit tag for manglende eller løse tagsten. Hvis dit tag har brug for reparation, så ring til eventuelt efter polske tømrere, som kan hjælpe dig med reparationer eller anden form for vedligeholdelse. Bed dem også om at se på kælderen og tjekke at husets isolering er i orden.

5. Luk ned for vandforsyning

Husk især at slukke for vandforsyningen, så du sikrer, at der ikke løber vand igennem rør, hvor det er koldt. Vandet i rørene kan fryse til, hvilket kan medføre, at rørene springer.

6. Nabohjælp kan være en god idé

Lav en aftale med naboen om at rydde sneen udenfor dit hus, hvis det bliver snevejr. Du er ansvarlig for alle skader, som personer påtager sig, hvis de snubler i sneen uden for din grund. – Også selvom du ikke er hjemme når ulykken hænder.

Slap bedre af på din ferie

Det kan tage tid at forberede sit hus på vinteren, men det er en lille pris at betale i forhold til de konsekvenser, der kan følge, hvis uheldet er være ude og du i værste fald skulle blive nødsaget til at tage tidligere hjem fra din ferie. Tager du disse råd til dig, kan du med god samvittighed læne dig tilbage i solstolen og bestille endnu en kølig margarita. God ferie!

Post Author: Rita