indendørs-aktiviteter

6 aktiviteter når vejret svigter (for børnefamilier)

Er I blandt dem, som ikke skal ud og rejse den sommer? Så savner du måske noget inspiration til, hvad du kan foretage dig med børnene henover sommeren, selv når det danske vejr svigter og regnen siler ned.

Lalandia

Har du børn, vil Lalandia med stor sandsynlighed være et hit. Det er et rigtig godt alternativ til en miniferie, hvis I ikke skal til udlandet. Det store vandland giver nemlig børnene følelsen af, at de er i syden og bedst af alt er I ikke afhængige af vejret, når I er i vandland.

Ulempen ved Lalandia er, at det med tiden er blevet forholdsvist dyrt. Så du slipper altså ikke afsted med en helt billig miniferie.

Biografen

Der skal naturligvis også være plads til en gammel kending – nemlig biografen. Her kan du drømme dig væk fra det dårlige vejr i et par timer og slippe bekymringerne. Det gode ved biografen er, at det er for alle. Så selvom du primært tager i biografen for børnenes skyld, så vil du formentlig også blive underholdt.

Legeland

Har du mindre børn, er legeland helt klart værd at overveje. Her kan børnene tage legekammerater med og møde andre børn. Mange af legelandene i Danmark har Wi-Fi, hvilket betyder at du kan arbejde, side på Facebook eller lave noget helt tredje på computeren, mens ungerne hygger sig.

Legelande har typisk også madsteder, så I ikke sulter ved længere besøg.

Experimentarium

Et oplagt bud, i forhold til at glæde børnene, er en dag på Experimentarium. Her kan de fleste børn få adskillige timer til at gå og de bliver samtidig aktiveret, både fysisk og psykisk.

Indgangen koster omkring 100 kr. – så det er ikke en af de dyreste aktiviteter på listen.

“Fun-center”

Landet over finder du fun-centre, som udbyder et udvalg af forskellige aktiviteter. Typisk vil det være aktiviteter som bowling og minigolf, men du kan også finde centre som tilbyder trampolinhop, bueskydning og meget mere.

Cirkus

De fleste er tossede med dyr – især børn. Derfor skal en tur i cirkus selvfølgelig også på listen. Lige nu er det også højsæson for cirkus.

Et godt tip: Tjek dealsites, hvis du gerne vil i cirkus. I sommerperioden er der nemlig ofte billige billetter at finde.

Indlægget er udarbejdet af Fritidsmagasinet

 

Post Author: Rita