Rejsevejledning til Grækenland

Tusindvis af turister sværmer hvert år til Grækenlands smukke øer, såsom Mykonos, Kreta og Rhodos. For tiden har der dog været store bekymringer, da Grækenland har finansielle udfordringer. Landet har det svært økonomisk og dette kan påvirke din sommerferie til Grækenland. Har du valgt at tage afsted på trods af landets nuværende tilstand, er det vigtigt at du tager nogle forbehold, således at du ikke kommer galt afsted. I dette indlæg har vi valgt at lave en rejsevejledning til Grækenland på trods af deres tilstand. Du vil få gode tips til hvordan du skal passe på dig selv både på fastland og på øerne.

Hæv flere penge end du regner med at bruge

Grækelands finansielle usikkerhed kan resultere i, at bankerne lukker. Sker dette vil det være umuligt for dig at hæve penge i Grækenland. Det er derfor vigtigt at du får hævet nok penge til at du kan klare dig uden dit betalingskort. Når du hæver penge til en uges ferie eller mere, er det pludselig mange kontanter du skal gå rundt med. Det er ligeledes farligt, da bankerne ikke kun lukker for turister men ligeledes for befolkningen i Grækenland, hvilket ligeledes kan resulterer i at kriminaliteten vil stige. Når du hæver penge til din ferie skal du derfor sørge for at passe godt på dem og naturligvis også på dig selv.

Hvis lufthavnen lukker

Det er langt fra sikkert at lufthavnen lukker, dog er det ikke en urealistisk handling i forhold til landets tilstand. Lukker lufthavnene kan det have store følger for din ferie. Er du i Danmark når de lukker, skal du naturligvis ringe til flyselskabet og høre dem angående en refundering af din flybillet og eventuelt hotel ophold du har booket igennem dem. Er du derimod i Grækenland kan det have helt andre konsekvenser. Har du booket en pakkerejse igennem dit flyselskab, vil de naturligvis sørge for at du kommer hjem på den ene eller anden måde. Har du derimod selv planlagt din ferie, er du på helt egen hånd. Sidder du fast i Grækenland, kan du prøve at leje en bil til Grækenlands grænse og tage et fly fra et af nabolandende. Det vil naturligvis være en meget lang vej hjem.

Hvad med hospitalerne?

De hospitaler bliver drevet af offentlige ansatte, er disse naturligvis også usikre. Man kan komme udfor at de ansatte vælger at strejke. Sker dette, vil du ikke nødvendigvis kunne få hjælp, da det blå sygesikring kun dækker de offentlige sygehuse.

Har du derimod valgt at tegne en rejseforsikring, er du sikret da de skal sørge for at du får hjælp enten på privat hospital eller på det offentlige. Så få derfor skrevet en forsikring inden du tager afsted.

Skal jeg så ikke til Grækenland?

Der er endnu ikke sat forbud mod at tage til Grækenland og du skal ikke være nervøs for at tage afsted så længe du tager lidt forbehold. Den danske regering vil ikke lade danskere tage til et land hvis der er krise og man kan komme i fare. Så du kan trygt tage til Grækenland.

Post Author: Rita